Er dit bæredygtighedsarbejde et patchwork af indsatser?
Du kan have nok så mange flotte initiativer inden for bæredygtighed…
…og måske endda have sat hak ved:
✔ En bæredygtighedspolitik
✔ Dataindsamlingsprocesser
✔ Baseline for udvalgte områder
✔ Fortællingen til årsrapporten
…men!
Er din bæredygtighedsstrategi (for sådan en har du vel – ellers scroll ned til bunden af denne blogpost) og de specifikke tiltag ikke implementeret i hele organisationen – eller er det kun én afdeling eller én funktions projekt - får du ikke udnyttet det fulde potentiale af at arbejde med bæredygtig omstilling.
Det kræver nemlig, at hele organisationen tager ejerskab og engagerer sig. Det var budskabet til en konference, jeg var til forleden. Her er fem gode råd, som de delte:
... så anbefaler jeg følgende:
Byg jeres bæredygtighedsarbejde med afsæt i et anerkendt ledelsessystem, der dels sikrer, at I sætter ind de rigtige steder, kvalificerer indsatser og mål, får fordelt opgaver og ansvar og – ikke mindst – at I holder næsen i sporet.
Dagens gode nyhed er, at der er udviklet et globalt anerkendt ledelsessystem og en standard til bæredygtighed i netop vores branche. Det hedder ISO 20121, og det er the International Standard Organisation, der står bag standarden (som man, hvis man ønsker, også kan blive certificeret i).
Og har du ikke en bæredygtighedsstrategi - som er fundamentet for, at du overhovedet kan sikre andet end et patchwork af tilfældige indsatser uden hoved eller hale, der skaber nogen reel værdi – så er ISO 20121 også det ultimative værktøj til at udarbejde en strategi med retning, mål og egentlige resultater. Læs mere om ISO 20121 her.
Kom på forkant med ISO 20121
Der findes flere måder at komme på forkant med de nye regler – og med bæredygtighed generelt. For møde- og eventbranchen er ISO 20121-standarden et oplagt valg, da den er særligt udviklet til events samt til leverandører til events og arrangementer, som vil arbejde mere ansvarligt og dokumentere det.
Standarden er IKKE en tjekliste, men en skræddersyet indgangsvinkel til dit bæredygtighedsarbejde, der hjælper dig med at granske dine værdikæder og sætte ind, hvor det har den størst effekt. Ønsker du hjælp til bæredygtighedsarbejdet eller til at kommunikere din bæredygtighedsindsats, er du velkommen til at tage kontakt.