BeeSustain - Kurser i ISO 20121

Corporate sustainability due diligence - har du styr på, hvad det betyder for din virskomhed?

​​Europa-kommissionen behandler et forslag til et direktiv om ’corporate sustainability due diligence’ (CSDD), som skal danne grobund for en mere ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift og sætte menneskerettigheder og miljøhensyn på dagsordenen i virksomhedsledelsen. Reglerne skal blandt andet sikre, at virksomhederne håndterer afledte, negative effekter – og inkluderer værdikæder både i og udenfor Europa.

​Hvem gælder de nye regler for?

De nye, foreslåede regler gælder først og fremmest for store EU-baserede virksomheder med over 500 ansatte og en nettoomsætning på over 150 millioner EUR på verdensplan (gruppe 1) og virksomheder med over 250 ansatte og en omsætning på over 40 millioner EUR på verdensplan, der opererer i sektorer med et stort aftryk, fx tekstiler, landbrug og udvinding af mineraler (gruppe 2). For gruppe 2 begynder reglerne at gælde to år senere end for gruppe 1.

Forslaget omfatter også virksomheder uden for EU i gruppe 1 og 2, ligesom tredjelandsvirksomheder, der opererer i EU og har en omsætning svarende til gruppe 1 og 2, er en del af direktivet.

SMV’er og mikrovirksomheder er derimod ikke direkte omfattet af de foreslåede regler, men kan, modsat hvad flere tror, alligevel rammes indirekte. Det bliver nemlig nødvendigt, at mindre virksomheder kan levere den nødvendige data, der kræves for at kunne leve op til CSDD-kravene.

CSR, ESG, CSRD, SDG og nu CSDD...

Direktivet håndhæves – hvis gennemført – gennem tilsynsførelse, hvor medlemslandene hver især udpeger en myndighed, der kan pålægge effektive og passende (og afskrækkende) sanktioner – fx bøder og påbud. På europæisk niveau vil kommissionen etablere et netværk bestående af repræsentanter fra nationale institutioner (European Network of Supervisory Authorities), som skal sikre en koordineret tilgang.


Leves der ikke op til kravene, risikerer virksomhederne at skulle betale kompensation for skade forårsaget af manglende overholdelse af forpligtigelserne.

Hvordan håndhæves reglerne? Og af hvem?

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at der er nye regler på vej til (større) virksomheder på bæredygtighedsområdet – men også mindre virksomheder risikerer at blive indirekte omfattet af et nyt direktiv. Bliv klogere på, hvad de nye regler kan betyde for din virksomhed.

Kom på forkant med ISO 20121

Der findes flere måder at komme på forkant med de nye regler – og med bæredygtighed generelt. For møde- og eventbranchen er ISO 20121-standarden et oplagt valg, da den er særligt udviklet til events samt til leverandører til events og arrangementer, som vil arbejde mere ansvarligt og dokumentere det.


Standarden er IKKE en tjekliste, men en skræddersyet indgangsvinkel til dit bæredygtighedsarbejde, der hjælper dig med at granske dine værdikæder og sætte ind, hvor det har den størst effekt. Ønsker du hjælp til bæredygtighedsarbejdet eller til at kommunikere din bæredygtighedsindsats, er du velkommen til at tage kontakt.

Vil du høre mere...