En hurtig Google-søgning på ‘bæredygtigt hotel’ (skrevet nøjagtigt på den måde) giver 1.100 søgeresultater på dansk. Det er 1.100 for mange, for et hotel kan ikke være bæredygtigt. (Heller ikke, hvis du har fået det ’bæredygtighedscertificeret’.) Hvorfor?
Den korte forklaring er, at noget kun er bæredygtigt, ‘hvis det både kan opfylde nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare’. Og i den vurdering skal man både kunne dokumentere, at det er tilfældet hvad angår social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed.
Ovenstående er (også) den definition som forbrugerombudsmanden tager afsæt i i forbrugerstyrelsens kvikguide for markedsføring på området. Her advares du imod at bruge ord som klimavenligt, grønt, miljørigtigt etc. om dit produkt, hvis du vil undgå at anklages for vildledende markedsføring, altså greenwashing.
Først og fremmest skal du gøre en reel indsats, der er værd at berette om. Jeg bliver ofte kontaktet af virksomheder, der vil have noget ‘bæredygtighedskommunikation’. Her er mine første spørgsmål: Hvad gør I helt konkret? Kan I dokumentere det, I gør? Og mener du, at I gør noget ekstraordinært, der reelt er værd at fortælle om?
Mit næste råd er: Sig, hvad du gør, og gør, hvad du siger. Det lyder måske meget simpelt – og det er det faktisk også. Vær konkret i kommunikationen og undgå ’fluffy’ vendinger eller overfladiske beskrivelser af uigennemskuelige indsatser.
Beskriv i stedet de konkrete tiltag, I arbejder med. Fx ‘Vi arbejder med at nedbringe vores madspild med 20%’, ‘Vi bruger kun Svanemærkede produkter, når vi gør rent’. Begge dele skal du naturligvis kunne dokumentere.
Du kan også fortælle om de visioner I har for hvordan I vil blive mere miljøvenlige eller tager et større socialt ansvar ved at sikre bedre forhold for ansatte eller små, lokale leverandører.
Visionerne skal være nedskrevet i en konkret plan, en plan, der også skal eksekveres på. Planen skal kunne verificeres af en uafhængig instans, så det sikres, at produktet løbende forbedres/udvikles, således at belastningen gradvist nedbringes, hvilket skal være målbart.
Et grønt blad, jordkloder og brusende træer. Det er ikke alene de ord, I bruger i markedsføringen, der gør udslaget. Tegninger, billeder, illustrationer og videoer kan alle være med til at skabe et indtryk af, at I er mere bæredygtige end I i virkeligheden er. Se derfor på helhedsindtrykket af jeres markedsføring for at sikre, at I ikke vildleder og ender i greenwashingfælden.
Greenwashing er slemt, men det er greenhushing også. Og skulle begrebet være gået din næse forbi, så dækker det i alt sin enkelthed over, hvordan virksomheder undgår at fortælle om deres gode historier i frygt for at greenwashe. Og det er ærgerligt. Det er netop de gode historier, der breder sig som ringe i vandet og bliver en inspirationskatalysator i branchen.
Så husk: Sig, hvad du gør, og gør, hvad du siger – og fortæl jeres solskinshistorier.
Du kan læse forbrugerombudsmandens kvikguide her.
...til hvad du skal undgå, hvis du ikke vil anklages for greenwashing:
... skal du også holde øje med. Det kan for eksempel være en chokoladeproducent eller en webshop, der har udviklet sit eget bæredygtighedsmærke.
Her er nogle ting, du skal undgå, hvis du ikke vil anklages for greenwashing
Kom på forkant med ISO 20121
Der findes flere måder at komme på forkant med de nye regler – og med bæredygtighed generelt. For møde- og eventbranchen er ISO 20121-standarden et oplagt valg, da den er særligt udviklet til events samt til leverandører til events og arrangementer, som vil arbejde mere ansvarligt og dokumentere det.
Standarden er IKKE en tjekliste, men en skræddersyet indgangsvinkel til dit bæredygtighedsarbejde, der hjælper dig med at granske dine værdikæder og sætte ind, hvor det har den størst effekt. Ønsker du hjælp til bæredygtighedsarbejdet eller til at kommunikere din bæredygtighedsindsats, er du velkommen til at tage kontakt.
