Guiden er for alle, der er (det mindste) i tvivl om, hvad du må sige – og ikke mindst hvad du ikke må sige og hedder ‘Virksomheders miljømarkedsføring; Forbrugerombudsmandens anbefalinger’.
Den er obligatorisk læsestof inden du slår stort brød op omkring jeres nye vandbesparende toiletter eller sensorstyrede LED-sparepærer. Eller jeres CO2-reduktionstiltag, for den sags skyld.
Der har i de senere år været et stigende fokus på virksomheders kommunikation og markedsføring om bæredygtighed og ’grønne’ tiltag.
De usande udsagn har i flere tilfælde ført til strenge straffe for vildledende markedsføring. For at hjælpe velmenende virksomheder og kommunikatører på rette vej, udgav Forbrugerombudsmanden i 2021 den såkaldte ’Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring’.
Nu er kvikguiden erstattet af en ny guide med flere konkrete og illustrative eksempler på, hvad der er god og mindre god - eller decideret forbudt - bæredygtighedskommunikation.
Navnet på guiden er nyt og lægger op til, at guiden ikke længere er helt så ’kvik’. Og hvis det gibber lidt i dig ved tanken om at skulle igennem samtlige 67 sider, så kan jeg berolige dig med, at rigtig meget af indholdet er eksempler i tekst og i billeder, der på pædagogisk vis illustrerer, hvordan du kommunikerer om bæredygtighed uden at havne i juridiske vanskeligheder.
Selvom du måske aldrig nåede igennem den nu pensionerede kvikguide, vil ændringerne, som jeg beskriver længere nede på siden, muligvis kunne inspirere dig til endelig at få styr på, hvad der er god praksis i bæredygtighedskommunikation anno 2024.
Noget, der ikke er nyt, er lovgrundlaget. Derfor kan du med fordel genslæse den blogpost, jeg tidligere har skrevet, om hvordan man må/bør kommunikere om bæredygtighed. Alligevel fik jeg så sent som i dag,1260 hits, da jeg søgte på ’bæredygtigt hotel’ (i anførselstegn vel at mærke).
Den slags kan (stadigvæk) give en bøde på op til 4% af din virksomheds omsætning, hvis du bliver dømt for at greenwashe – altså ulovlig eller vildledende kommunikation om bæredygtighedstiltag. Så husk lige at tjekke jeres egen markedsføring.
Desuden gælder Forbrugerombudsmandens vejledning om brugen af miljømæssige påstande fra 2014 (som inden længe opdateres, når det står klart, hvad det foreslåede EU Green Claims-direktiv vil medføre) stadig sideløbende med de nye anbefalinger.
Konkret er der (bl.a.) kommet vejledning til og eksempler på:
En række illustrative eksempler på lovlig og ulovlig praksis, som skal gøre det nemmere for virksomheder at gennemskue markedsføringsreglerne og fungere som en slags vejledning.
Oplysninger om ændringen af EU’s UCP-direktiv (direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis), som bl.a. fokuserer på at forhindre greenwashing ved en regulering af brugen af bestemte klima- og miljørelaterede udsagn. Direktivet kommer desuden til at spille ind på markedsføringsloven fra 27. september 2026. Mere om det i et andet blogindlæg.
På falderebet får du lige tre gode råd til, hvad du skal huske, når du kommunikerer:
Du finder Forbrugerombudsmandens anbefalinger om virksomheders miljømarkedsføring her.
Kom på forkant med ISO 20121
Der findes flere måder at komme på forkant med de nye regler – og med bæredygtighed generelt. For møde- og eventbranchen er ISO 20121-standarden et oplagt valg, da den er særligt udviklet til events samt til leverandører til events og arrangementer, som vil arbejde mere ansvarligt og dokumentere det.
Standarden er IKKE en tjekliste, men en skræddersyet indgangsvinkel til dit bæredygtighedsarbejde, der hjælper dig med at granske dine værdikæder og sætte ind, hvor det har den størst effekt. Ønsker du hjælp til bæredygtighedsarbejdet eller til at kommunikere din bæredygtighedsindsats, er du velkommen til at tage kontakt.
